Det Gamle Posthus

Julepyntning på Det Gamle Posthus.

Julepyntning på Det Gamle Posthus. image

Julepyntning på Det Gamle Posthus.

Når man er kreativ og glad for at lave ting med sine hænder, bruger man vil næsten alle vågne timer på at suge inspiration til sig. For mit vedkommende er min største inspiration naturen omkring os, men jeg bruger også en del af de moderne medier. Blandt andet kreative grupper på Facebook, Pinterest og instagram.

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg holder af at genbruge eller ”op-bruge”, som er det danske ord for upcycling. Genbrugen kommer til udtryk i nogle af de møbler og pyntenips, vi har på Posthuset.  Op-brug dækker over det at give nyt liv til noget, som mange mennesker ofte ville betegne som affald. Her kan nævnes vores hæklede kurve, som er lavet af brugte bæreposer.

Jeg har i år ønsket at tage op-brugsdelen med ind i vores julepynt. Jeg har flettet klassiske julestjerner af strapbånd. Og til dem, som ikke liiige ved hvad strapbånd er: det er det plastic-agtige bånd, som sidder om pakker og paller.

Jeg har lokket naboer, venner og bekendte til at samle båndet fra til mig, for ideen går jo lidt af spøgen, hvis man bare køber båndet hjem…

Jeg er nogenlunde tilfreds med resultatet, men er faktisk mere spændt på at høre hvad I synes:)

Man kan vel sige, at min tilgang til vores julepynt er lidt som den måde vores retter på Det Gamle Posthus er opbygget på. Vi tager de gode klassiske elementer og giver dem et frisk pust. Det være sig hønsesalaten, rejecocktailen, de flettede julehjerter eller misteltenen.

Som noget nyt i år vil jeg forsøge at inddrage maden lidt mere i julepynten, for på den måde kan jeg forene mine to største interesser. Du vil derfor møde både kanel og appelsin som en del af vores julepynt.

Vi ønsker jer alle en glædelig jul:)

Reserver Bord