Det Gamle Posthus

Pommes Fondant

Pommes Fondant image

Pommes Fondant

Her i januar har vi ændret mulighederne for tilbehør til vores steak. Tidligere kunne man vælge i mellem Pommes frites & bearnaise sauce eller krydderurtesmør.

For at gøre tilbehøret lidt mere vinterligt har vi fjernet smørret, men i stedet givet muligheden for at vælge Pommes Fondant & Rødvinssauce (Man kan stadig vælge Pommes Frites & Bearnaise Sauce)

Men hvad er det nu det her “Pommes Fondant” er?IMG_20190924_121020
Hvis man kan en lille smule fransk, vil man komme frem til et lidt fjollet result i sin søgen på hvad Pommes Fondant egentlig er. “Pommes” betyder Æble, og “Fondant” er, som vi ved, det her søde dessertovertræk, som kan bruges i stedet for marcipan.
Så fra det burde “Pommes Fondant” jo være en form for kageovertræk med æble smag.

Det er nu ikke det helt korrekt.
I Frankrig kalder man kartofler for “pommes de terre”, som direkte oversat betyder “Æbler fra jorden”, men fordi “Pommes de terre” er for langt at bruge i menutekster bruger kokke verden over bare “Pommes” (vi kender jo alle sammen Pommes Frites).

Fondant skal i denne sammenhæng bruges som et tillægsord, der betyder blød eller mør. Og ikke som overtræk til en kage.

Men hvad er det så?
Bagekartofler skæres ud i passende størrelse (vi vælger ofte en kasseform).
Så brunes de af i olie eller smør til de er gyldne på alle sider.
Til sidst bages de i ovnen dækket med olie, smør, andefedt eller hønsefond (Vi bruger en blanding af andefedt og smør.) Indtil de er møre.

Velbekomme!

Reserver Bord